22/5 2022

Barkley sikrede Chelsea-sejr i overtiden

Chelsea vandt over nedrykkede Watford i overtiden i Premier League-sæsonens sidste kamp, som endte med en blå sejr på 2-1.

Chelsea vandt over nedrykkede Watford i overtiden i Premier League-sæsonens sidste kamp, som endte med en blå sejr på 2-1.

Premier League

38. runde
FT

CHE

2 - 1

WAT

11'
1 0
Kai Havertz
Mål
87'
1 1
Dan Gosling
Mål
90'
2 1
Ross Barkley
Mål

Søndag klokken 17 var alle Premier League-holdene i aktion, da sæsonens sidste runde skulle afvikles. Chelsea tog imod Watford, som inden kampen allerede var rykket ned. 

Chelsea havde inden opgøret også sikret sig en plads i Champions League-gruppespillet næste sæson.

Chelsea sad tungt på spillet i starten af opgøret, og Watford fik ikke en fod til jorden. Det første mål kom efter 11 minutters spil, da Kenedy sendte et hårdt, fladt indlæg i fødderne på Kai Havertz, som gjorde det til 1-0.

Hjemmeholdet sad fortsat tungt på spillet, og det var sjældent, at udeholdet kom frem til noget. I det 49' minut fik Joao Pedro muligheden for at bringe balance i regnskabet, men Edouard Mendy i Chelsea-målet afværgede det flotte forsøg.

Selvom Thomas Tuchels tropper kontrollerede kampen, producerede de ikke de største chancer. Bedst som vi nærmede os kampens afslutning, og det så ud til, at Chelsea ville hive en sejr hjem, dukkede Dan Gosling op i feltet og headede et indlæg i kassen. 1-1.

I slutminutterne pressede Chelsea på og fyldte på i feltet. Det blev de også belønnet for i overtiden, hvor Ross Barkley kom først på et indlæg fra Reece James og scorede sejrsmålet. 

Læs også

Rüdiger med kritik: Hørte ikke fra Chelsea

Tuchel om tredjeplads: Vi er for langt fra top 2

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0