27/10 2020

Barcelona-boss om VAR: Fungerer ikke godt

Barcelonas Josep Maria Bartomeu er ikke tilfreds med brugen af VAR i La Liga og opfordrer nu til, at der kigges på det igen. 

Barcelonas Josep Maria Bartomeu er ikke tilfreds med brugen af VAR i La Liga og opfordrer nu til, at der kigges på det igen. 

Champions League gruppe G

4. runde
I dag 20:00

DYN

vs

BAR

VAR kom i fokus i La Liga i weekendens El Clasico, da Real Madrid blev tilkendt et straffespark mod Sergio Ramos begået af Clement Lenglet.

Efter kampen beklagede Barca-træner Ronald Koeman sig, da han ikke mener, at VAR-kendelserne fordeles ligeligt, og præsident Josep Maria Bartomeu stemmer i. 

Bartomeu understreger, at klubben vil undersøge historien om, at linjedommeren fra El Clasico under kampen sagde til kampens dommer, at der ikke var straffespark.

- Barcelonas bestyrelsesmedlemmer er tilhængere af VAR som et teknologisk værktøj, men mener ikke, at det har levet op til niveau, siger Bartomeu ifølge Marca.

- Det er der også andre klubber, som har talt om, og vi opfordrer det spanske fodboldforbund til at kigge på det omgående.

- Jeg er blevet gjort opmærksom på, at der findes lydoptagelser af linjedommerens samtale med dommeren fra Barcelonas kamp mod Real Madrid. Det vil vi nu analysere.

- Vi har efterlyst endnu en gennemgang af VAR i noget tid, og nu opfordrer vi til en fælles gennemgang fra de professionelle klubber. Som Ronald Koeman siger, kan det ikke være rigtigt, at det fungerer på én måde i én kamp og på en anden måde i den næste.

- Straffesparket i El Clasico, som nogle mener var godt nok, mens andre mener, det ikke skulle være dømt, ændrede på kampens forløb.

Barcelona har hentet syv point i de første fem kampe i La Liga.

Læs også

Barca-boss: Har aldrig tænkt på at trække mig

Barcelona-præsident vil udskyde afstemning

Koeman: VAR bliver kun brugt imod Barca

Real Madrid slog tamme Barcelona

28 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0