8/5 2021

Barca, Real og Juve i fælles angreb på UEFA

Barcelona, Real Madrid og Juventus langer i en fælles udtalelse ud efter de ni klubber, der er hoppet fra Super League-projektet, og ikke mindst UEFA.

Barcelona, Real Madrid og Juventus langer i en fælles udtalelse ud efter de ni klubber, der er hoppet fra Super League-projektet, og ikke mindst UEFA.

Arsenal, Chelsea, Atletico Madrid, Milan, Inter, Liverpool, Manchester City, Manchester United og Tottenham underskrev fredag en aftale med UEFA om at droppe planerne om Super League.

Kun tre af de 12 oprindelige klubber står tilbage, og Barcelona, Real Madrid og Juventus går nu til angreb på UEFA og de ni afhopperklubber.

Det sker i en fælles pressemeddelelse lørdag formiddag, hvor klubberne pointerer, at der fortsat skal ske noget med strukturen i fodboldverden.

- Vi er kede af at se, at vores venner og medstiftere bag Super League-projektet nu er havnet i en inkonsekvent og modstridende position ved at underskrive en række aftaler med UEFA i går.

- Men når de materielle problemer, der fik de 12 klubber til at annoncere Super League for et par uger siden, ikke er forsvundet, gentager vi – for at ære vores historie, overholde vores forpligtelser over for vores interessenter og fans, for fodboldens bedste og for den finansielle bæredygtighed i branchen – at vi har pligt til at agere på en ansvarlig måde og fortsætte i jagten på passende løsninger, trods det uacceptable og vedvarende pres og trusler vi har modtaget fra UEFA.

UEFA overvejer angiveligt at straffe Barcelona, Real Madrid og Juventus med to års udelukkelse fra alle turneringer arrangeret af de europæiske fodboldforbund.

Læs også

Avis: Barca og Real risikerer CL-udelukkelse

UEFA: Ni klubber slipper for alvorlig straf

68 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0