Spanien
2/3 2021 13:24Barca-profil kan blive klar til Copa-brag
Barcelonas midtbaneprofil Pedri kan højst overraskende formentlig være med i onsdagens Copa del Rey-brag mod Sevilla.
Barcelonas midtbaneprofil Pedri kan højst overraskende formentlig være med i onsdagens Copa del Rey-brag mod Sevilla.
Den unge midtbanespiller Pedri måtte udgå med en skade, da Barcelona i weekenden slog Sevilla med 2-0.
Alt tydede på, at Pedri måtte sidde ude i nogle uger, men nu ser det ud til, at den unge midtbanespiller er sluppet med skrækken, og han kan potentielt være med, når Barcelona og Sevilla mødes igen onsdag.
Her spiller de to hold på Camp Nou om en plads i finalen i Copa del Rey, og Barca-træner Ronald Koeman forklarer, at Pedri er i spil til kampen.
- Nogle gange sker der ting, man ikke kan forklare. Pedri trænede for sig selv i går og har uden problemer trænet med holdet i dag, men vi må se, hvordan det ser ud i morgen, siger Koeman ifølge spanske RAC.
Ronald Koeman udelukker heller ikke, at forsvarsspilleren Ronald Araujo, som også udgik i weekendens kamp, kan spille onsdag.
Barcelona tabte første opgør mod Sevilla med 0-2.
5 kommentarer
Ikke dårligt, om ikke andet, så bekræfter det at skaden ikke er alvorlig og det er ikke så tosset oven på alle de dårlige nyheder, der vælter frem.
Puha, de to nye unge fantastiske spillere er tilbage, frygtede flere ugers pause :)
Hvornår er Fati helt klar?
Desværre, så er Fati blevet opereret for sin skade igen her for 14 dage siden. Han stod ellers til at vende tilbage midt i marts, men tilbageslaget betyder at det er usikkert, hvornår han er klar. I værste fald er han ude resten af sæsonen, hvilket i øvrigt også gælder Coutinho. I bedste fald kan man forvente at de er klar til at bidrage sidst i april.
Tak for info