19/1 2020

Bænket Lyngby-midt: Ved hvor pilen peger hen

Jesper Christjansen har mistet sin faste plads på Lyngby-holdet, men vil blive i klubben sæsonen ud for at slutte sin tid i Lyngby godt af.

Jesper Christjansen har mistet sin faste plads på Lyngby-holdet, men vil blive i klubben sæsonen ud for at slutte sin tid i Lyngby godt af.

Superligaen Grundspil

7. runde
søndag 15:00

FCK

vs

LYN

Midtbanespilleren Jesper Christjansen har i årevis været en stor profil på Lyngbys midtbane, men til sommer kan det være slut.

Christjansen mistede i løbet af efteråret sin faste plads på holdet og har udløb med klubben efter denne sæson, og han erkender, at pilen peger i retning af et exit efter syv år i den kongeblå trøje.

- Jeg har ikke talt med klubben om min situation, men jeg tror godt, jeg ved, hvor det bærer hen ad, siger Christjansen til bold.dk. 

- Så længe jeg er her og har kontrakt, har jeg tænkt mig at give alt for at spille, men jeg kan da godt se, at det peger i retning af, at det et slut til sommer.

Jesper Christjansen kan i foråret se frem til øget konkurrence på midtbanen, da Mathias Hebo er hentet til klubben, mens Martin Ørnskov ventes at være helt klar igen.

Det får ikke Christjansen til at se sig om efter noget andet.

Jeg har før prøvet, at klubben har hentet spillere ind til samme plads, som jeg spiller, men forskellen denne gang er, at jeg har udløb til sommer. Man ser da på sine muligheder, men jeg opsøger ikke noget aktivt.

- Jeg vil ikke udelukke noget, men jeg vil gerne gøre min tid i Lyngby færdig. Jeg vil være med til at sikre klubben en ny sæson i Superligaen, og så må vi se, om jeg undervejs får meget eller lidt spilletid.

- Til sommer har vi forhåbentlig overlevet, og så må vi se, hvad der sker.

Godt for holdet, skidt for mig

Det er ikke, fordi Jesper Christjansen slet ikke fik spilletid for Lyngby i efteråret.

Den arbejdsomme midtbanespiller spillede 18 kampe, heraf 11 fra start, men seneste kamp med fuld tid var helt tilbage i september.

Han erkender, det har været en hård periode, men kaster ikke håndklæddet i ringen.

- Jeg har været frustreret over det, men det går op og ned i fodbold, og det accepterer jeg. Jeg har lært at tackle det, og jeg sidder ikke bare ned og ærgrer mig, men prøver at give alt til træning.

- Man kan ikke forvente, at træneren altid vælger én til holdet. Jeg føler, jeg har præsteret og har gjort mig fortjent til en plads i startopstilling, og det er heldigvis nyt for mig at sidde ude, men jeg forsøger at kæmpe mig tilbage.

- Det er de færreste kampe, hvor jeg ikke har været med, som vi har tabt, og derfor ændrer træneren jo ikke på holdet, hvilket er helt fair. Havde vi tabte fem kampe i streg, og jeg stadig sad ude, ville jeg undre mig, men lige nu er situationen god for holdet og mindre god for mig, og sådan er det.

- Det ændrer ikke på, at jeg vil gøre alt for at slutte godt af i Lyngby, skulle det være slut til sommer, siger Christjansen til bold.dk.

32-årige Christjansen spillede i Lyngbys bronzesæson 34 ud af 36 kampe, heraf 33 fra start, mens han i 2017/18-sæsonen, hvor Lyngby rykkede ned, spillede 30 af 32 kampe, 28 fra start.

2 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0