26/7 2021

Avis: To Esbjerg-profiler er på vej væk

Esbjerg er tæt på at sige farvel til to rutinerede spillere i form af Kasper Pedersen og Pyry Soiri, skriver JydskeVestkysten.

Esbjerg er tæt på at sige farvel til to rutinerede spillere i form af Kasper Pedersen og Pyry Soiri, skriver JydskeVestkysten.

Esbjerg har sagt farvel til en række spillere denne sommer, og nu ser det ud til, at to yderligere er på vej ud.

JydskeVestkysten skriver mandag, at den rutinerede duo Kasper Pedersen og Pyry Soiri er på vej væk fra Esbjerg.

Kasper Pedersen var ikke med i søndagens kamp, og han er ifølge JydskeVestkysten på vej til en unavngiven norsk klub for at forhandle en aftale på plads.

Finske Pyry Soiri vil ifølge avisen gerne væk fra Esbjerg for at finde en klub med mere ro på de indre linjer, lyder det.

28-årige Kasper Pedersen kom til Esbjerg fra AaB i januar og spillede fast i foråret, og hans kontrakt med vestjyderne løber til sommeren 2023.

26-årige Pyry Soiri har været i Esbjerg siden sommeren 2019, hvor det er blevet til i alt 54 kampe og fem mål for kantspilleren. I sidste sæson spillede han 26 kampe med tre mål og tre oplæg til følge.

Læs også

Hyballa: Føler mig ikke velkommen i Danmark

Esbjerg-træner: Vi har intet at skjule

FC Fredericia henter Esbjerg-midt

Viborg køber forsvarsprofil i Esbjerg

43 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0