International
30/1 2023 16:25Avis: Cancelo er landet i München efter Pep-skænderi
Flere medier oplyser nu, at Joao Cancelo er landet i Bayern München for at gennemgå sit lægetjek forud for skiftet. Årsagen skulle angiveligt være et skænderi til træning.
Flere medier oplyser nu, at Joao Cancelo er landet i Bayern München for at gennemgå sit lægetjek forud for skiftet. Årsagen skulle angiveligt være et skænderi til træning.
Joao Cancelo ser ud til at være på vej væk fra Manchester City.
Den stærke portugisiske back har været ude af startopstillingen under Pep Guardiolas ledelse i den seneste tid, og det lader der til at blive handlet hurtigt på.
Tidligere mandag blev det erfaret hos engelske medier, at Cancelo skulle være tæt på Bayern, og tæt på er nu skiftet ud med lige oppe over, idet City-spilleren øjensynligt er landet i München forud for sit skifte.
David Ornstein fra The Athletic bekræfter nyheden sammen med Fabrizio Romano, der har lagt en video op af, hvad der skulle være City-backen i München.
Ornstein skriver, at en lejeaftale skulle komme i stand i første omgang og oplyser videre, at der vil blive inkluderet en frikøbsklausul på omkring 520 millioner kroner.
Cancelo har kontrakt med City til 2027, som han underskrev for under et år siden.
Derfor er det noget af en choktransfer, hvis den bliver officiel, hvad det tyder på.
Daily Mail skriver videre, at årsagen til skiftet skulle være en uoverensstemmelse mellem Cancelo og Pep til træning, efter den 28-årige back fandt ud af, at han ikke skulle starte i FA Cuppen imod Arsenal.
Herunder kan du se Fabrizio Romanos video af Cancelo.
— Fabrizio Romano (@FabrizioRomano) January 30, 2023
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar