21/12 2020

Avis: Blume klar på forlængelse - AGF tvivler

Bror Blume er ifølge Ekstra Bladet interesseret i at forlænge sin kontrakt, der udløber til sommer, men AGF tøver angiveligt med en forlængelse.

Bror Blume er ifølge Ekstra Bladet interesseret i at forlænge sin kontrakt, der udløber til sommer, men AGF tøver angiveligt med en forlængelse.

Siden sportschef Peter Christiansen blev suspenderet, fordi han skifter til FC København, har kuglepennen været brandvarm i AGF, hvor Frederik Tingager, Sebastian Hausner og Albert Grønbæk alle har forlænget deres aftaler.

En forlængelse har midtbanespilleren Bror Blume ifølge Ekstra Bladet signaleret, at han er interesseret i, men den interesse er ikke nødvendigvis gengældt.

Avisen skriver, at intet peger mod, at Blume i denne omgang får forlænget sin aftale, der står til at udløbe til sommer. Albert Grønbæk bliver angiveligt set som fremtidens løsning på den centrale playmaker-position.

Bror Blume har været i AGF siden marts 2018, hvor han kom til klubben transferfrit fra Lyngby. Den 28-årige midtbanespiller har i denne sæson spillet 12 kampe i 3F Superligaen, hvor han har bidraget med to mål og to oplæg.

I alt står Blume noteret for 15 kasser og 11 assists i 86 kampe for AGF.

16 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0