VM
29/11 2022 17:00Australsk profil: FCK-keeper har ikke givet DK-råd - endnu
Ifølge den australske landsholdsspiller Mathew Leckie har FC København-keeperen Mathew Ryan stadig til gode at dele råd ud omkring det danske landshold.
Ifølge den australske landsholdsspiller Mathew Leckie har FC København-keeperen Mathew Ryan stadig til gode at dele råd ud omkring det danske landshold.
Onsdag tørner Danmark og Australien sammen i en afgørende og uhyre spændende kamp ved VM-slutrunden.
Danmark er tvunget til sejr for at kunne gå videre fra gruppespillet, mens Australien selv kan afgøre sin skæbne ved at vinde kampen. Spiller nationerne uafgjort, er Australien afhængige af, at Tunesien ikke slår Frankrig.
Med andre ord har det australske landshold gode kort på hånden forud for skæbnekampen.
FC København-keeperen Mathew Ryan er anfører for Australien, men selv om målmanden siden sommeren har stiftet bekendtskab med dansk fodbold, har han endnu til gode at dele råd ud til sine holdkammerater.
Det fortæller den australske kantspiller Mathew Leckie på tirsdagens pressemøde.
- Mathew har faktisk ikke sagt noget - endnu. Jeg er sikker på, at han først og fremmest deler det med trænerstaben, hvis han har nogle råd eller informationer.
- Både i går (mandag, red.) og i dag (tirsdag, red.) har vi kigget på det danske landshold, og vi er naturligvis opmærksomme på deres forskellige styrker og farligheder.
- Jeg synes egentlig, vi ved de ting, vi bør vide, og ellers handler det også om, at vi skal holde fokus på os selv, siger Leckie.
Onsdagens VM-kamp mellem Danmark og Australien fløjtes i gang klokken 16:00 dansk tid.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar