27/10 2020

Atalanta-anfører: Corona gav Ilicic depression

Atalanta-bomberen Josip Ilicic fik coronavirus og røg ind i en depression, som gjorde, at han ikke var med i holdets sidste kampe i sommer, fortæller anfører Papu Gomez.

Atalanta-bomberen Josip Ilicic fik coronavirus og røg ind i en depression, som gjorde, at han ikke var med i holdets sidste kampe i sommer, fortæller anfører Papu Gomez.

Champions League gruppe D

4. runde
I morgen 20:00

LIV

vs

ATA

Josip Ilicic var i forrygende form for Atalanta i sidste sæson, men angriberen var ikke med i de sidste seks runder af sidste sæson.

Ilicic var således rejst tilbage til Slovenien af personlige årsager, og nu fortæller Atalanta-anfører Papu Gomez lidt om forløbet, som ikke har været offentligt italesat.

Ilicic blev testet positiv for coronavirus og fik en depression, fortæller Papu Gomez.

- Ilicic fik coronavirus og led meget, og han røg ind i en depression på grund af det. Der kom et tidspunkt, hvor hans hoved eksploderede. Heldigvis er han nu kommet sig og har det godt, og det er virkelig vigtigt for os, siger Papu Gomez ifølge goal.com.

Atalanta møder tirsdag aften Ajax i Champions League, og der er lagt op til mere offensivt sprudlende fodbold.

- Måske var Atalanta en overraskelse sidste år, men vi har skabt et navn med vores sæson i Champions League, og vi kan gøre livet svært for alle hold, siger Gomez.

- Vi ved, at vi løber mange risici i vores spil, men offensiv fodbold har givet os fantastiske resultater. Vi har mange folk med i feltet, og vi har evnerne til at score mange mål.

Josip Ilicic har spillet tre kampe i denne sæson, herunder Champions League-kampen mod FC Midtjylland, hvor han noterede sig en assist.

Læs også

Inden FCM: Målsluger er med for Atalanta i CL

Atalanta-bomber i hård tid: Kan ske for enhver

Atalanta-chef: Ilicic er nok ude af CL-opgør

Svensk komet om Ilicic: En af verdens bedste

3 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0