8/5 2021

Arteta: Har ikke været tophold i fem år

Arsenal har ikke været på højde med Premier Leagues øvrige storklubber i en lang årrække, mener Mikel Arteta.

Arsenal har ikke været på højde med Premier Leagues øvrige storklubber i en lang årrække, mener Mikel Arteta.

Arsenals drømme om europæisk fodbold led et ordentligt knæk i midtugen, da The Gunners glippede en plads i Europa League-finalen med en nulløsning mod Villarreal.

Dermed er Arsenal i overhængende fare for slet ikke at skulle spille europæisk efter sommerferien, da der er et stykke op til de sjove pladser i Premier League.

Manager Mikel Arteta erkender, at vejen tilbage til toppen er lang for Arsenal, som længe har været nede i en bølgedal.

- Vi har ikke været med i toppen i fem år, så jeg forstår, at folk er bekymrede. Det har ikke bare stået på i seks måneder, det er årevis.

- Når vi ikke har været i Champions League så længe, er det ikke længere tilfældigt. Det er en trend, siger Arteta ifølge The Mirror.

Arsenal er nier i Premier League inden de sidste fire kampe.
 

10 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0