23/1 2022

Arteta efter 0-0: Manglede gnist og kreativitet

Arsenal sad på spillet og chancerne, men ind kom bolden ikke søndag mod Burnley i holdenes Premier League-opgør, og efter kampen var Mikel Arteta skuffet over sit holds manglende kreativitet på den sidste tredjedel.

Det endte 0-0, da Arsenal søndag tog imod Burnley i Premier League.

Kampen var ellers præget af en dominans i spil og chancer til Mikel Artetas tropper, som dog ikke lykkedes at score mod ligaens bundprop, og det var The Gunners-manageren alt andet end tilfreds med efter kampen.

- Vi startede sløvt, så langsomme ud og havde ikke nok rytme eller angrebslyst. Vi begyndte at spille bedre og med mere rytme og flere trusler, og i anden halvleg var vi meget bedre.

- Vi prøvede på alle måder, men manglede kvalitet på den sidste tredjedel. Når modstanderen står lavt, behøver man gnist og kreativitet for at vinde fodboldkampe, og det havde vi ikke i dag, fortalte spanieren efter kampen.

Med det uafgjorte resultat ligger Artetas tropper på Premier Leagues syvendeplads.

Læs også

Manglende skarphed kostede Arsenal i remis

Arsenal-back skadet igen efter comeback

1 kommentar

Gå til forum

Seneste nyheder

0