12/7 2020

Arsenal-boss: Tierney skal ingen steder

Arsenals Kieran Tierney meldes på blokken i Leicester, men manager Mikel Arteta har ingen planer om at slippe backen.

Arsenals Kieran Tierney meldes på blokken i Leicester, men manager Mikel Arteta har ingen planer om at slippe backen.

Arsenal hentede sidste sommer Kieran Tierney til klubben fra Celtic, men første sæson i klubben har ikke været ret god for backen.

Tierney har været ramt af flere skader og har blot spillet 11 kampe i Premier League, og det har ifølge rygterne fået Tierneys tidligere manager Brendan Rodgers til at vise interesse for backen.

Arsenals Mikel Arteta har dog ingen planer om at lade skotten skifte til Leicester.

- Han skal ingen steder, for jeg kan virkelig godt lide ham og er meget imponeret af ham, siger Arteta ifølge goal.com.

- Alle i klubben elsker ham, og det gør han sig fortjent til hver dag, fordi han behandler folk godt, arbejder godt og bringer energi til stedet.

- Jeg er desuden meget tilfreds med hans præstationer. Han er faldet rigtig godt til, og han giver alt til alle træninger og i alle kampe.

- Han er stadig ung og kan selvfølgelig udvikle sig, men han har været en god tilgang til holdet.

23-årige Tierney har kontrakt med Arsenal til sommeren 2024.

Læs også

Tierney: Arsenal-skifte gav søvnløse nætter

Arteta storroser Tierney: Har utrolig attitude

Arsenal-back er ude i tre måneder

Arsenal-nyindkøb er ude i op til seks uger

6 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0