2/7 2020

Arsenal-boss: Aubameyang vil gerne blive her

Pierre-Emerick Aubameyang er en omtalt mand for tiden, for hans kontrakt med Arsenal udløber næste sommer. Han vil dog gerne blive, mener Mikel Arteta.

Pierre-Emerick Aubameyang er en omtalt mand for tiden, for hans kontrakt med Arsenal udløber næste sommer. Han vil dog gerne blive, mener Mikel Arteta.

Mikel Arteta er overbevist om, at Arsenal-anfører Pierre-Emerick Aubameyang gerne vil blive i London-klubben, hvor snakken om en mulig kontraktforlængelse for tiden er et tilbagevendende emne.

Snakken blussede ikke overraskende igen op, da Aubameyang med to mål og et oplæg var flyvende, da Arsenal slog Norwich onsdag.

- Han vil gerne blive hos os, og han er meget glad, hvor han er, siger Arteta ifølge Sky Sports om sin anfører og fortsætter:

- Han kan se, hvad vi prøver at gøre, og forhåbentligt kan han udvikle nogle dele af sit spil, som han selv føler, han kan forbedre. Vi presser ham hver dag.

- Jeg overlader det til klubben og ledelsen at skulle færdiggøre en kontrakt.

- Aubameyang kender mine tanker om ham og det projekt, jeg vil skabe, og hvor stor en rolle han har i det. Derefter er det ude af mine hænder.

Aubameyang nåede onsdag op på 19 Premier League-mål i sæsonen.

Han udtalte sig selv efter kampen om sin kontraktsituation - det kan du læse her.

Læs også

Aubameyang om ny kontrakt: Vi må se på det

Aubameyang var i hopla i Norwich-nedsabling

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0