VM
8/12 2022 08:32Arbejdsgruppe med klub-bosser skal finde ny belgisk landstræner
En arbejdsgruppe med navne fra store belgiske klubber er blevet nedsat til at skulle arbejde med at finde en afløser for Roberto Martinez som belgisk landstræner.
En arbejdsgruppe med navne fra store belgiske klubber er blevet nedsat til at skulle arbejde med at finde en afløser for Roberto Martinez som belgisk landstræner.
Belgien overraskede negativt ved VM-slutrunden i Qatar, da det allerede blev til et exit i gruppespillet.
Straks efter sidste gruppekamp valgte landstræner Roberto Martinez at trække sig, og derfor er Belgien ny på udkig efter en ny mand til posten.
I jagten på en ny landstræner har det belgiske fodboldforbund nedsat en arbejdsgruppe, som rummer nøglepersoner fra de belgiske klubber.
- Arbejdsgruppen vil evaluere den sportslige situation og fastlægge profilen på den nye landstræner.
- Arbejdsgruppen vil nominere den endelige kandidat til fodboldforbundets bestyrelse. Arbejdet vil starte med det samme, skriver forbundet ifølge Sporza i en pressemeddelelse.
Det bliver samtidig slået fast, at det belgiske landshold vil forsøge at bygge videre på det arbejde, Roberto Martinez har lavet i løbet af sin tid som landstræner.
Arbejdsgruppen rummer blandt andre følgende personer:
-Peter Bossaert, formand for det belgiske fodboldforbund.
-Sven Jaecques, direktør i Antwerp.
-Pierre Locht, CEO i Standard Liege.
-Bart Verhaeghe, formand i Club Brugge.
Roberto Martinez var belgisk landstræner fra 2016 til 2022. Han nåede 79 kampe i spidsen for landsholdet.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar