16/5 2022

AGF'er vil bygge på: Vores kvalitet er til mere

Selvom resultaterne er elendige, mener Jesper Hansen bestemt, der er noget for AGF at bygge videre på til næste sæson. Kvaliteten af truppen er til mere, siger han.

Selvom resultaterne er elendige, mener Jesper Hansen bestemt, der er noget for AGF at bygge videre på til næste sæson. Kvaliteten af truppen er til mere, siger han.

Træningskamp

1. runde
I dag 12:30

BIF

vs

AGF

Efter bronze og en fjerdeplads de seneste år drømte AGF om endnu en sæson i den sjove ende af 3F Superligaen, men sådan gik det slet ikke.

Med en enkelt runde tilbage ligger aarhusianerne på tiendepladsen med tre point ned til Vejle, men trods de jammerlige resultater i særligt foråret ser målmanden Jesper Hansen, at der er noget at bygge på til næste sæson.

- Ja, selvfølgelig gør jeg det. Vi ved godt, at potentialet eller kvaliteten af truppen er bedre, end til der hvor vi er, siger 37-årige Jesper Hansen.

- Vi har bare slet ikke været gode nok i den her sæson. Det har ikke virket fra start med de nye spillere og så videre. Vi har virkelig kæmpet med det i hele sæsonen, og her i nedrykningsspillet har vi virkelig kæmpet med det mentalt.

- Presset fra omgivelserne har virkelig sat sig. Det har været hårdt at spille under. Det har været en hård periode, og nu er der kommet afklaring på, at det bliver en ny sæson i Superligaen, men vi har ikke været gode nok selv til at afgøre det, erkender målmanden.

Hvis Jesper Hansen mener, at kvaliteten er til mere, så er spørgsmålet, hvad der så er gået så galt?

- Det er et godt spørgsmål. Vi ser jo kvaliteten i dagligdagen, og at vi godt kan, men i kampene har kvaliteten og skarpheden ikke været der. I efteråret var det især offensivt, og her i foråret har det været, at vi har lukket lidt for mange mål ind i forhold til efteråret. 

- Vi har scoret lidt mere, men vi har jo ikke scoret nok mål, når vi gør det op på lørdag. Vi har tabt for mange snævre kampe, hvor det ikke er faldet ud til vores fordel. Jeg synes godt, man i perioder kan se, at der er god kvalitet og noget at bygge videre på. 

- Det kunne godt have været en bedre sæson, hvis vi havde været lidt bedre her i foråret. Det her forår har været helt ad h til, og det gør jo, at vi kom helt ned og har været tæt på at være rigtig tæt på nedrykning, siger Jesper Hansen.

Nu handler det om at slutte sæsonen godt af hjemme mod FC Nordsjælland på lørdag og så ellers forsøge at lægge sæsonen bag sig og kigge fremad.

Læs også

David N. om banner: Skulle skrive 'David ud'

Avis: AGF er tæt på svensk midtbanespiller

David Nielsen reagerede på tilråb fra AGF-fan

David Nielsen om Priske-rygte: Helt naturligt

Stemningsboykot hos AGF: Havde en effekt

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0