3F Superliga
21/1 2021 14:03AGF'er har udløb: Interesse fra DK og udland
Alle muligheder er fortsat åbne for Bror Blume, der har kontaktudløb i AGF til sommer og har tiltrukket sig interesse fra ind- og udland.
Alle muligheder er fortsat åbne for Bror Blume, der har kontaktudløb i AGF til sommer og har tiltrukket sig interesse fra ind- og udland.
AGF annoncerede for nylig, at man har skrevet kontrakt med Viborg-profilen Frederik Brandhof, der kommer til Aarhus til sommer.
Til den tid har snart 29-årige Bror Blume kontraktudløb, og Brandhofs ankomst opfattes af mange som et endegyldigt farvel til Blume.
For Bror Blumes vedkommende er alle muligheder dog åbne, og agent Niclas Jensen fortæller til tipsbladet.dk, at klubber fra ind- og udland viser interesse.
- Der er interesse fra både Danmark og udlandet. Bror har gjort det godt for AGF, og det er der blevet bidt mærke i. Når han så tilmed nærmer sig kontraktudløb, er det selvfølgelig med til at gøre ham ekstra interessant, siger Niclas Jensen til tipsbladet.dk.
Bror Blume kom til AGF på en fri transfer fra Lyngby for snart tre år siden og har hidtil fået 86 kampe i den hvide trøje.
Heri står midtbanespilleren noteret for 15 mål og 11 oplæg.
11 kommentarer
Forlæng dog med Blume
Det er fint, hvis de ikke forlænger med ham. Han har gjort det fint, men GF burde have spillere med mere kvalitet.
Come to Sønderjyske
Jeg synes han er en herlig spiller, og han har gjort det bedre end Patrick O. indtil videre.