1/3 2021

AGF dropper protest: Undskyld til FCK

AGF kommer ikke til at indgive en protest over dommeren efter den dramatiske afslutning, hvor FC København fik straffe efter slutfløjt.

AGF kommer ikke til at indgive en protest over dommeren efter den dramatiske afslutning, hvor FC København fik straffe efter slutfløjt.

Superligaen Grundspil

18. runde
FT

FCK

3 - 3

AGF

15'
1 0
Jonas Wind
Mål
20'
1 1
Patrick Mortensen
Mål
27'
1 2
Patrick Mortensen
Mål
29'
1 3
Patrick Olsen
Mål
55'
2 3
Mohamed Daramy
Mål
90'
3 3
Jonas Wind
Mål på straffe

AGF's administrerende direktør Jacob Nielsen var rasende efter 3-3-kampen mod FC København, der fik tilkendt et straffespark efter slutfløjt, da VAR opdagede en hånd på bolden i feltet. 

Forinden havde kampens dommer fløjtet af ved en fejl, hvilket han efterfølgende har undskyldt for. 

Jacob Nielsen gav i et interview efter kampen udtryk for, at AGF ville overveje at nedlægge protest, men det kommer ikke til at ske.

- Det var en once-in-a-lifetime afslutning på kampen, og vi var i vores følelsers vold, fordi vi følte os bortdømt - ikke mindst i forhold til straffesparket og den lange tillægstid. Men efter at have sovet på det hele, er vi kommet frem til, at vi ikke går videre med sagen, siger Jacob Nielsen til AGF's hjemmeside.

AGF-direktøren svingede også med pisken mod københavnerne, som han mente ofte er gode til at manipulere med dommeren. De får også en undskyldning med på vejen fra Jacob Nielsen, der samtidigt godtager dommerens undskyldning for situationen.

- Vi godtager dommer Jørgen Daubjerg Burchardts undskyldning, og jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at undskylde for, at min retorik var for hård umiddelbart efter kampen. Ikke mindst over for FC København, hvor jeg i kampens hede sagde, at de var gode til at manipulere med dommerne. 

- Det udtryk vil jeg gerne beklage. Selvom sindene var i kog, fordi vi måtte se tre point blive vekslet til et enkelt, skulle jeg ikke have sagt det. Vi er videre nu - og vi glæder os i stedet over, at vi spillede en rigtig flot kamp på udebane mod en rigtig dygtig modstander, siger Jacob Nielsen.

54 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0