27/10 2021

AGF-bøddel efter scoringer: Det er dejligt

Kristofer Kristinsson scorede to gange i den forlængede spilletid for SønderjyskE, der onsdag sendte AGF ud af pokalen med en 2-0-sejr.

Kristofer Kristinsson scorede to gange i den forlængede spilletid for SønderjyskE, der onsdag sendte AGF ud af pokalen med en 2-0-sejr.

Sydbank Pokalen

4. runde
FT

AGF

0 - 2

SØN

En ung islænding, der ikke havde spillet et eneste minut af den ordinære spilletid, blev en vaskeægte pokalhelt for SønderjyskE onsdag aften.

22-årige Kristofer Kristinsson kom på banen fra den forlængede spilletids start, da SønderjyskE og AGF måtte ud i to gange 15 minutter for at afgøre deres videre færd i Sydbank Pokalen.

Og han takkede for den tillid.

I løbet af 14 minutter vendte han det hele for gæsterne og bragte dem foran med både 1-0 og 2-0, som blev kampens resultat.

- Det er dejligt. Det er en rigtig god følelse. Jeg scorer to mål, og vi går videre i pokalen, så det er sgu fint, sagde Kristinsson til TV 3+ efter kampen.

- Det første mål var en god bold fra Mads Albæk. Jeg var heldig at få den, men fik også et godt træf på den. 

- Det andet mål var på et hjørnespark, og der stod jeg jo bare det rigtige sted, lød det videre.

AGF havde to gode muligheder i kampen. Først fra Patrick Mortensen og dernæst fra Mustapha Bundu, men de formåede aldrig at komme på tavlen på Ceres Park.

Derfor er SønderjyskE klar til kvartfinalen i Sydbank Pokalen, mens AGF's eventyr sluttede.

Læs også

AGF færdig i pokalen efter forlænget mod SE

AGF siger fra: RFC-profil udsat for racisme

Avis: AGF giver fem millioner for Bisseck

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0