2/7 2022

AGF, Arsenal eller ekspert: Wilshere er i tænkeboks

Jack Wilshere har fået en række tilbud og overvejer stadig sine muligheder, fortæller AGF-sportschef Stig Inge Bjørnebye.

Jack Wilshere har fået en række tilbud og overvejer stadig sine muligheder, fortæller AGF-sportschef Stig Inge Bjørnebye.

Spiller i AGF, ungdomstræner i Arsenal eller ekspert på talkSPORT.

Det kan meget vel være tre af de muligheder, som Jack Wilshere fortsat overvejer.

Englænderen har bekræftet, at AGF har tilbud ham en forlængelse, mens Evening Standard for nylig skrev, at han har været i dialog med Arsenal omkring et job som U18- eller U23-træner i klubben.

Samtidig har Wilshere i de seneste dage ageret ekspert på den engelske radiokanal talkSPORT.

Flere muligheder ser ud til at være i spil, og selvom aftalen i AGF udløb torsdag, har AGF ikke endegyldigt sagt farvel.

Det fortæller sportschef Stig Inge Bjørnebye til Århus Stiftstidende.

- Jack overvejer stadig sine muligheder, og han har et par muligheder. Jeg har talt med ham i dag (fredag, red.), og jeg forstår, hvorfor du spørger, og jeg vil vende tilbage til dig, når der er truffet en beslutning. Der er ingen grund til at kommentere på det lige nu, siger Bjørnebye.

2 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0