27/10 2021

ACH-fans buhede af Hansson: Forventeligt

Hallur Hansson blev buhet af flere AC Horsens-tilhængere i tirsdagens pokaldyst, men det havde Vejle-spilleren da også regnet med, og derfor irriterede det ham ikke.

Hallur Hansson blev buhet af flere AC Horsens-tilhængere i tirsdagens pokaldyst, men det havde Vejle-spilleren da også regnet med, og derfor irriterede det ham ikke.

Sydbank Pokalen

4. runde
FT

ACH

1 - 3

VB

3'
1 0
Aron Sigurdarson
Mål
90'
1 1
Allan Sousa
Mål

Hallur Hansson var tirsdag aften tilbage på sin gamle hjemmebane, da Vejle var på besøg på CASA Arena for at møde AC Horsens i Sydbank Pokalen.

Her var det Hansson og co., som kunne trække det længste strå, da de formåede at vende 0-1 til 3-1 i et sandt pokalcomeback, og derfor kunne de booke en billet videre i turneringen.

Dermed formåede Hansson at gøre det onde mod sin tidligere klub, hvor det ikke var alle AC Horsens-fans, som var glade for at se færingen i den røde Vejle-trøje.

Hansson fortæller dog i et interview med Horsens Folkeblad, at det var forventeligt.

- Det er ikke noget, der irriterer mig. Jeg forventede det et eller andet sted. Det er næsten bedre, at de buher, end de ikke gør noget. Det viser, at de føler et eller andet for mig, udtaler Hallur Hansson.

29-årige Hallur Hansson nåede i alt 156 kampe for AC Horsens, inden han forlod klubben tidligere i år. Færingen har kontrakt med Vejle frem til årsskiftet.

Læs også

Sousa udsat for ølkast: Vi vil finde synderne

VB-stopper som targetman: En ekstra trussel

Hansson før ACH: Faldet godt til i Vejle

Stor tro efter første Vejle-sejr: Nu kører toget

3 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0