8/5 2021

AC udgik med skade: Han er utrolig vigtig

Danske Andreas Christensen udgik med en skade i 2-1-sejren over Manchester City, og det er dårligt nyt, da han har været vigtig for Chelsea ifølge Thomas Tuchel.

Danske Andreas Christensen udgik med en skade i 2-1-sejren over Manchester City, og det er dårligt nyt, da han har været vigtig for Chelsea ifølge Thomas Tuchel.

Premier League

35. runde
FT

MCI

1 - 2

CHE

44'
1 0
Raheem Sterling
Mål
45'
1 0
Sergio Aguero
Brændt straffe
63'
1 1
Hakim Ziyech
Mål
90'
1 2
Marcos Alonso
Mål

Chelsea formåede at slå Manchester City med 2-1 lørdag aften, hvor de dermed udskød City-mandskabets store guldfest, da Pep Guardiola og co. kunne have sikret sig mesterskabet med en sejr.

Der kom dog lidt ridser i lakken på Thomas Tuchels mandskab, da Andreas Christensen kom galt afsted inden pausen i en duel med Gabriel Jesus. 

Danskeren rejste sig ikke op igen med det samme, og det lignede, at han havde fået en fibersprængning i baglåret, og det er noget, som Christensen tidligere har været udsat for.

Det fortæller Chelsea-manager Thomas Tuchel til BBC Sport.

- Han blev skadet for nogle uger siden med den samme skade. Jeg håber, at det ikke er så slemt, og at vi får ham hurtigt tilbage. Han er nemlig utrolig vigtig for os, udtaler Thomas Tuchel.

25-årige Andreas Christensen står noteret for 16 Premier League-kampe i denne sæson. Han har kontrakt med Chelsea frem til 2022.

Læs også

Chelsea udskød Manchester Citys guldfest

10 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0