24/7 2021

AC Horsens ophæver med Hallur Hansson

1. Divisionsklubben AC Horsens har ophævet kontrakten med færøske Hallur Hansson med øjeblikkelig virkning.

1. Divisionsklubben AC Horsens har ophævet kontrakten med færøske Hallur Hansson med øjeblikkelig virkning.

AC Horsens er blevet en midtbaneprofil fattigere.

For 1. Divisionsklubben oplyser lørdag, at man efter gensidig aftale har valgt at ophæve kontrakten med færøske Hallur Hansson med øjeblikkelig virkning.

- Hallur Hansson har været en rigtig dygtig og kampafgørende spiller for AC Horsens, og det siger noget om hans status i klubben, at han var anfører i sidste sæson. 

- Men vi er ved at sammensætte en trup, der skal være her fremadrettet, og planen var, at Hallur skulle videre i karrieren senest til vinter. 

- Han har været småskadet og har derfor ikke nået at bidrage til så meget i denne sæson, og derfor var vi enige om, at det var den rigtige løsning at ophæve kontrakten, så han kan komme videre i karrieren, og vi kan komme tættere på de ting, vi selv har i pipelinen. 

- Vi ønsker ham alt muligt held og lykke og takker ham for tiden i AC Horsens, fortæller klubbens sports- og talentchef, Niels Erik Søndergård, til klubbens hjemmeside.

Hallur Hansson kom til Horsens i 2016 fra Vendsyssel FF. Siden da har midtbanespilleren fået 156 kampe for klubben med 19 mål og 13 assists til følge.

Læs også

Pierre L. efter debut: Vi kæmper for hinanden

Horsens dummede sig: Vi må forvente mere

HB Køge tog komfortabel sejr i Horsens

19 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0