2/7 2020

Absalonsen om AK: Han er jo fantastisk

Johan Absalonsen har kun rosende ord til klubbens nye bomber Anders K. Jacobsen.

Johan Absalonsen har kun rosende ord til klubbens nye bomber Anders K. Jacobsen.

Træningskamp

1. runde
I dag 10:00

SØN

vs

SIF

SønderjyskE-anfører Johan Absalonsen kunne onsdag løfte trofæet i pokalturneringen for anden gang i sin karriere. 

I 2007 vandt han turneringen med OB, og han blev samtidig kåret til årets pokalfighter. 

Den titel måtte den 34-årige anfører i år overlade til den dobbelte målskytte Anders K. Jacobsen, og det havde han det rigtigt fint med.

- Han er jo fantastisk. Han fortsætter bare det forår, han har gang i nu. Jeg synes, at det er fantastisk at se en gut, der har rundet 30 år og de seneste år har kæmpet lidt for spilletid i Superligaen, på den måde genfinder sig selv. 

- Det er fuldt fortjent, og jeg havde også peget på ham. Jeg er glad på hans vegne. Det er virkelig fortjent. Han har arbejdet hårdt for det, siger Johan Absalonsen til bold.dk.

Han lægger da heller ikke skjul på, at årets pokaltitel betyder noget helt særligt, når man befinder sig i sin fodboldkarrieres efterår.

- Jamen det bliver kun bedre med årene. Jeg er meget taknemlig for igen at få lov til at stå i en pokalfinale. Det havde jeg ikke drømt om, at jeg skulle få muligheden for, efter jeg havde rundet de 30 år og samtidig få muligheden for at løfte pokalen også. 

- Det er lige før, at jeg er helt rørt over det. Det er kæmpestort. Jeg er dybt taknemlig for at få lov til at opleve det, siger han og tilføjer:

- Forskellen på med OB og nu er, at vi kæmper lidt mod oddsene i hele den her pokalturnering. Vi har været underdogs mange gange, så det gør det selvfølgelig ekstra dejligt og ekstra stort. 

- Vi er en mindre klub, og selvom vi kæmper mod nedrykning lige nu, så går vi herover og leverer en fremragende præstation og sætter os fuldt fortjent på den pokal.

SønderjyskE, der ligeledes gik ind til finalen som underdogs, lykkedes til punkt og prikke med deres plan for at slå AaB, forklarer anføreren.

- Vi stresser dem. Vi snakkede om inden kampen, at vi skulle turde og gribe den chance, der ligger i kampen. Vi ved, at vi som hold er bedst, når vi arbejder fremad og er offensive i vores tankegang. Både når vi har bolden, men så sandelig også når vi ikke har bolden, hvor vi skal lægge pres på modstanderen. 

- Det gjorde vi, og vi kunne mærke, at det stressede AaB. Jeg synes, at vi lykkes med at slå deres spil i stykker. De havde lidt i første halvleg, hvor de blev lidt farlige og nærgående, når de spillede tæt rundt om vores felt. Men udover det så synes jeg, at vi har rigtig godt styr på dem, siger Johan Absalonsen.

Johan Absalonsen har kontraktudløb med SønderjyskE denne sommer, og det er fortsat uvist, hvad der skal ske.

Læs også

Eskesen: Vanvittigt nervepirrende på tribunen

Claus T. vil have stadionregler indskærpet

Glen: Aldrig nogensinde drømt om titlen nu

Spændt pokalhelt: Stort at komme i Europa

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0