8/5 2021

AaB'er om VAR: Det tætteste jeg kommer PL

Kristoffer Pallesen sætter spørgsmålstegn ved brugen af VAR i udekampen mod OB og mener, at det begynder at minde om Premier League-tilstande.

Kristoffer Pallesen sætter spørgsmålstegn ved brugen af VAR i udekampen mod OB og mener, at det begynder at minde om Premier League-tilstande.

Superligaen Nedrykningsspil

29. runde
FT

OB

1 - 0

AaB

45'
1 0
Bashkim Kadrii
Mål

AaB følte sig godt og grundigt snydt, da Tim Pricas 1-1-mål mod OB blev annulleret, så nordjyderne måtte rejse tomhændede hjem.

Efterfølgende viste det sig, at der var cirka ti centimeters offside, men det helt store spørgsmål var selvfølgelig, om den var 'clear and obvious', så VAR skulle blande sig.

I AaB-lejren er opfattelsen naturligvis, at offsiden ikke var klar og åbenlys, fortæller en frustreret Kristoffer Pallesen til TV3 Sport efter kampen.

- Det er vel det tætteste, jeg kommer på at spille i Premier League, det her. Jeg synes, det begynder at minde om de tilstande, vi ser på den helt store scene der, siger Pallesen og tilføjer:

- Det er jo svært at argumentere mod offside, og hvis han har en rolig nok hånd inde i den VAR-vogn, er der jo offside, men jeg synes godt nok, den er tæt. Jeg synes, det er meget svært at holde det der clear and obvious-prædikat helt stift, må jeg sige.

Pallesen fortæller videre, at der ikke overraskende var en ærgerlig stemning i AaB's omklædningsrum efter kampen.

- Der er ikke blevet sagt så meget. Der er blevet sparket til lidt af hvert, og specielt vores unge svensker, Tim, er godt og grundigt træt af det. Jeg tror, han har været inde og se replays og se, hvor tæt den var. Vi ærgrer os helt vildt over det her, siger Pallesen.

AaB er trods nederlaget i Odense på førstepladsen i nedrykningsspillet, men kan søndag blive overhalet af SønderjyskE.

Læs også

AaB vil sælge Rinne og give 'gulddreng' plads

AaB-træner om VAR-dom: Må acceptere det

Thelander: Offside ser ikke ud af meget

Glad OB-anfører: Et meget bedre udtryk

Kadrii blev matchvinder imod AaB

20 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0