8/5 2021

AaB vil sælge Rinne og give 'gulddreng' plads

Jacob Rinne kan meget vel være i gang med sin sidste sæson i AaB. Planen er, at han skal sælges til sommer, hvilket blandt andet skal give plads til stortalentet Theo Sander.

Jacob Rinne kan meget vel være i gang med sin sidste sæson i AaB. Planen er, at han skal sælges til sommer, hvilket blandt andet skal give plads til stortalentet Theo Sander.

Superligaen Grundspil

1. runde
søn 18. jul 14:00

FCK

vs

AaB

AaB kan stå over for at skulle sige farvel til en af klubbens absolutte profiler i sommerens transfervindue.

Den svenske landsholdsmålmand Jacob Rinne har nemlig kun et år tilbage af sin kontrakt med superligaholdet, og AaB vil ikke stå i vejen for et klubskifte, som der er givet grønt lys til.

- Planen mellem AaB og Jacob er, at han skal sælges videre, siger AaB-sportschef Inge André Olsen, som er overrasket over, at Rinne efter snart fire år stadig er i klubben.

- Han er en fantastisk målmand, som lever stabile og gode præstationer hver eneste superligarunde, så det er lidt overraskende, at han fortsat er her. Men det er vi glade for.

Hvis en anden klub køber Rinne, skal man ikke forvente at se AaB hente en eller flere erstatninger. De er nemlig allerede at finde i klubben i form af Andreas Hansen og den bare 16-årige Theo Sander.

- Vi er trygge ved, at Andreas kan være et godt førstevalg, hvis Rinne skulle få en mulighed, og der kommer nogle penge på bordet.

- Vi har også vores unge gulddreng Theo Sander, som vi skal have plads til at få op i systemet, lyder det fra Olsen.

Fredag aften tabte AaB 0-1 ude mod OB i Superligaen, og her startede hollandske Tom van Weert på banen for det nordjyske mandskab, men med kontraktudløb efter sæsonen står han i en uvis situation.

Den 30-årige angriber håber på at kunne lave en god kontrakt i en udenlandsk klub, men det betyder ikke, at døren for AaB er lukket.

- Vi har sagt, at han kigger efter det, men hvis det ikke skulle lykkes, sætter vi os ned og taler sammen, fortæller Inge André Olsen.

Han afslører desuden, hvad AaB kigger efter i det kommende transfervindue.

- Vi bruger en masse tid på angrebet og forsvaret, for vi har mange gode midtbanespillere.

/ritzau/

Læs også

AaB-træner om VAR-dom: Må acceptere det

Thelander: Offside ser ikke ud af meget

Glad OB-anfører: Et meget bedre udtryk

Kadrii blev matchvinder imod AaB

SLUT: OB - AaB minut for minut

16 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0