30/5 2022

AaB-juvel imponerer Rinne: Alverdens talent

Jacob Rinne ser et kæmpe potentiale i 17-årige Theo Sander og håber, at AaB giver ham chancen.

Jacob Rinne ser et kæmpe potentiale i 17-årige Theo Sander og håber, at AaB giver ham chancen.

Superligaen Grundspil

18. runde
fre 17. feb 18:00

AaB

vs

AGF

AaB vinker denne sommer farvel til svenske Jacob Rinne, der siden 2017 har vogtet buret i det nordjyske.

Målmandskabalen for næste sæson er endnu ikke officielt gået op, men en del af den bliver formentlig 17-årige Theo Sander, der siden januar har været andenmålmand for AaB.

Jacob Rinne ser store perspektiver i den unge keeper.

- Theo har alverdens talent. Han har en fremtid foran sig, som er virkelig, virkelig lys. Da han kom op, var han en klassisk nordjyde, hvor han ikke tog noget plads og var meget stille.

- Man havde næsten lyst til at sige: 'hvad fanden, kom nu i gang. Vis nu lidt følelser', men i de sidste par måneder har han fandeme næsten vundet hver eneste konkurrence mellem ham og mig, så han er virkelig steppet op.

- Hvis han kan bygge videre på det til næste sæson og føler tilliden fra klubben, er jeg helt sikker på, at han kommer til at gøre det godt, siger Jacob Rinne og understreger, at han håber, at AaB giver Theo Sander chancen.

AaB tabte søndag i straffesparkskonkurrence til Viborg og misser således europæisk fodbold til næste sæson.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0