3F Superliga
16/5 2022 16:49AaB dropper appel af 'chokerende' rødt kort
AaB-sportschef Inge André Olsen fortæller til bold.dk, at klubben ikke appellerer Rasmus Thelanders udvisning mod Brøndby, som hovedpersonen ellers lagde op til.
AaB-sportschef Inge André Olsen fortæller til bold.dk, at klubben ikke appellerer Rasmus Thelanders udvisning mod Brøndby, som hovedpersonen ellers lagde op til.
Superligaen Mesterskabsspil
31. runde

FT
AaB

1 - 3

BIF






- Jeg er meget chokeret, meget overrasket.
Sådan sagde AaB-stopperen Rasmus Thelander til TV3 Sport om sit røde kort mod Brøndby, og han indikerede efterfølgende, at man meget vel kunne finde på at appellere udvisningen i håb om at få den omstødt.
Men AaB kommer ikke til at appellere, fortæller sportschef Inge André Olsen, som dog undrer sig over, at Iver Fossum fik direkte rødt kort tidligere i kampen.
- Med Thelander tror jeg ikke, vi har noget at komme efter, og når dommeren valgte at give rødt kort til Iver, så får vi ikke ændret det, men der tror jeg, at dommeren lavede en fejl i kampen. Der tænker jeg, at han skal give gult kort, og så må VAR give ham rødt, hvis det er.
- Jeg synes, man kan diskutere, om ikke dommeren gik for tidligt ud med det røde kort. Han skulle nok have givet gult først, og så kunne VAR gå ind og sige, hvis det var hensynsløs adfærd, siger Inge André Olsen til bold.dk.
AaB har dog heller ikke tænkt sig at appellere Iver Fossums udvisning.
- Ikke når han først vælger det røde. Det er mere proceduren, at han måske skulle give et gult og så afvente VAR. Når han først vælger det røde, så kan du nok forsvare det, så vi kommer ingen vegne med at appellere det, spår Inge André Olsen.
I forhold til Thelanders udvisning sagde hovedpersonen, at han klart fornemmede, at både Jacob Rinne og Mathias Ross kunne nå bolden, så han ikke var sidste mand og frarøvede en oplagt scoringsmulighed.
Inge André Olsen er ikke nødvendigvis enig i dommerens vurdering, men er heller ikke i tvivl om, at dommen er svær at argumentere mod.
- Dommeren må selv sige, hvad han tænker, men som vi ser det, vurderede dommeren den situation til, at han ville få en friløber med målmanden, og hvis han laver den bedømmelse, kan vi ikke argumentere mod det.
- Vi kan ikke argumentere for, at Ross løber 37 kilometer i timen eller sådan noget, siger Inge André Olsen med et smil til bold.dk.
AaB møder i sidste runde af mesterskabsspillet FC København, men nordjyderne kan også ende med at skulle spille Europa-playoff mod et hold fra nedrykningsspillet.
Se begge AaB's røde kort og alle mål i Brøndbys 3-1-sejr på Aalborg Portland Park i toppen af artiklen.
16 kommentarer
Thelander ville jeg nok også brokke mig over, hvis det var givet til Brøndby
Ynkeligheden er kolossal. Men jeg giver dog gerne points for grinet, der følger med, når han mener, at hvis Fossum udviste hensynsløs adfærd, så skulle han have en udvisning. Hensynsløs adfærd er per definition en advarsel.
Det er vitterligt det hele i det citerede, der er forkert (bortset da fra, at de næppe får ændret Fossums udvisning). Man må håbe, han er fejlciteret, men det er han jo nok ikke. Indsæt selv noget med, at dommeren var dåm.