27/9 2021

AaB-angriber fik et riv: Gjorde sindssygt ondt

AaB-målscoreren Louka Prip fik et riv i sin skulder mod Brøndby IF, men blev på banen og scorede. Han tror ikke, det er noget alvorligt.

AaB-målscoreren Louka Prip fik et riv i sin skulder mod Brøndby IF, men blev på banen og scorede. Han tror ikke, det er noget alvorligt.

Sydbank Pokalen

4. runde
I dag 17:45

FCM

vs

AaB

Tidligt i søndagens 1-2-nederlag til Brøndby IF kom AaB-sommerindkøbet Louka Prip til skade med sin skulder.

Han gled, og det gav et vrid i skulderen, hvorfor han mødte op i mixed zone med armen i en slynge.

- Det skete lige i starten af kampen, hvor jeg gled, så min skulder fik et ordentligt riv. Det gjorde sindssygt ondt hele tiden, men når man er derinde, så vil man jo gerne spille.

- Jeg tror ikke, det er helt alvorligt, men det gjorde, at jeg ikke kunne bruge armen og holde balancen, fortalte AaB'eren, som blev på banen trods skaden.

Den 24-årige offensivspiller lykkedes ovenikøbet med at score sit andet mål i superligasæsonen, og det vækkede glæde på det personlige plan.

- Det var dejligt at få scoret. Det er det, jeg gerne vil bygge på, det har jeg sagt noget tid. Det var ærgerligt, vi ikke fik de tre point, for jeg synes, det var en meget lige kamp, men den gik desværre ikke. Det var marginalerne, der ikke gik vores vej, lød det fra Prip.

Han skiftede i sommer AC Horsens ud med AaB og er i alt noteret for 12 kampe, tre mål og et oplæg.

Læs også

Brøndby rejste sig: Naturligt at halte efter

AaB-profil: Brøndby bestemte for meget

Uhre og Brøndby ødelagde AaB's stime

SLUT: Brøndby - AaB minut for minut

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0