1/4 2014

Frank om Capellas: Perfekt timing

Brøndby-træner Thomas Frank er meget tilfreds med ansættelsen af Albert Capellas som førsteassistent. Han mener at timingen i ansættelsen er perfekt.

Brøndby-træner Thomas Frank er meget tilfreds med ansættelsen af Albert Capellas som førsteassistent. Han mener at timingen i ansættelsen er perfekt.

Brøndbys trænerstab bliver til sommer udvidet, når spanske Albert Capellas tiltræder som førsteassistent. Capella, der har en fortid i Barcelonas ungdomsafdeling, men de seneste fire år har været assistent i Vitesse, er et ganske velkendt navn for cheftræner Thomas Frank.

- Jeg mødte ham første gang i Barcelona for seks-syv år siden, da jeg var ITU-træner i Lyngby. Vi var dengang på tur med DBU. Siden har jeg mødt ham fire-fem gange, både da han var inviteret til Danmark af DBU, men også i Barcelona med landstrænergruppen senere, siger Frank til bold.dk.

- Jeg har derudover mødt ham andre steder, så vi har holdt relationen ved lige og snakket sammen. Vi tænker fodbold på samme måde. Han har en interessant personlighed, og har også nogle af de rette værdier, hvilket også er vigtigt for mig.

- Vi fandt ud af, at ud fra den profil, vi søgte, passede han rigtig godt ind. Vi har arbejdet på det her fra efteråret, og selvfølgelig har der været andre i billedet, men det her er det rigtige valg. Det bliver rigtig, rigtig godt. siger Frank.

Brøndby ansatte sidste sommer Thomas Frank, mens Claus Nørgaard blev andenassistent. Man indledte jagten på en førsteassistent, men først til sommer tiltræder Albert Cabellas altså. Den timing er Frank glad for.

- Jeg synes timingen er fantastisk nu. Der var mange der skreg på en assistent efter seks-syv kampe i efteråret, men jeg vil gerne fremhæve det arbejde teamet omkring holdet har udført, især Claus Nørgaard, siger Frank.

- Han har lagt 100 timer om ugen i get her. Han er state of the art i forhold til alt det, han har lavet. Nu får vi mulighed for at lægge næste lag på, fordi vi får en ressourceperson mere ind.

Frank understreger, at man med tilføjelsen af Albert Capellas nu har et fuldendt team omkring førsteholdet.

jesper@bold.dk

Læs også

Capellas ser muligheder i Brøndby

Brøndby ansætter spansk assistent

Danske ungdomstrænere skal lære af Barca

7 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0