Premier League
1/7 2022 19:4040-årige Caballero talt fra pension af Saints
40-årige Willy Caballero tager en tørn mere i Southampton med en kontraktforlængelse til 2023.
40-årige Willy Caballero tager en tørn mere i Southampton med en kontraktforlængelse til 2023.
Willy Caballero har fejret sin 40-års fødselsdag, men i det kommende år kan han fortsat kalde sig Premier League-målmand.
Southampton har valgt at holde på den tidligere argentinske landsholdsspiller i endnu en sæson, efter han stødte til og hjalp klubben på en, i første omgang, månedlang kontrakt i december sidste år.
Caballero var ellers ved at gå på pension, erkender han.
- Jeg har haft den tanke i nogle år. Jeg har talt om det med min familie, men min passion for fodbold vinder altid i sidste ende. Jeg elsker at konkurrere, siger Caballero om beslutningen om at nappe et år mere til Southamptons hjemmeside.
Caballero har tidligere haft tjansen som reservemålmand i både Manchester City og Chelsea.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar