Segunda División
4/6 2022 23:4035-årig sendte Tenerife tættere på oprykning
Tenerife er klar til playoff-finalen om en plads i La Liga, efter at Enric Gallego førte dem til 2-1-sejr over Las Palmas.
Tenerife er klar til playoff-finalen om en plads i La Liga, efter at Enric Gallego førte dem til 2-1-sejr over Las Palmas.
Segunda División Slutspil
semifinale
FT
LAS

1 - 2

TEN




Der var stormøde på De Kanariske Øer lørdag aften, hvor de evige rivaler fra Las Palmas og Tenerife duellerede om en plads i playoff-finalen om oprykning til La Liga.
Gæsterne fra Tenerife kom med det bedste udgangspunkt til den afgørende playoff-semifinale, efter at have vundet det første opgør 1-0.
Allerede efter fire minutter begyndte spændingen at fise ud af opgøret. Enric Gallego vandt en duel med Las Palmas’ keeper og stangede Tenerife i front.
35-årige Gallego har La Liga-fortid i klubber som Huesca, Getafe og Osasuna, og måske kan han snart tilføje en fjerde LaLiga-klub til cv’et.
Han gjorde i hvert fald sit og bragte Tenerife på 2-0 i den dybe overtid af første halvleg ved at omsætte et straffespark.
Las Palmas reducerede en enkelt gang i kampens sidste 20 minutter, men Tenerifes avancement kom aldrig i fare.
De møder nu Eibar eller Girona i et dobbeltopgør om forfremmelse til La Liga. Vinder de her, er ni år i Segunda Division forbi for ferieøens stolthed.
2 kommentarer