13/8 2020

17 kasser tre år i træk: Koch føler sig splittet

Martin Koch Helsted scorede for tredje sæson på stribe 17 ligamål, men han har lidt blandede følelser om sæsonen, da HB Køge sluttede fjerdesidst i 1. division.

Martin Koch Helsted scorede for tredje sæson på stribe 17 ligamål, men han har lidt blandede følelser om sæsonen, da HB Køge sluttede fjerdesidst i 1. division.

1. division

10. runde
søndag 12:30

HBK

vs

SKI

HB Køge hentede i 2017 nyt blod til angrebet i form af Martin Koch Helsted, og det har efterfølgende vist sig at være en særdeles god beslutning.

I hver af sine tre sæsoner for svanerne har angriberen nemlig nettet 17 gange i 1. division, og ser man udelukkende på det personlige plan, er Koch Helsted ganske tilfreds med den overståede sæson.

- For mig har det været en god sæson, hvor jeg har fået lavet de mål, jeg gerne ville. Selvfølgelig ville jeg gerne have lavet flere. I de seneste tre sæsoner har jeg lavet 17 mål, og det ville jeg meget gerne have overgået, men det lykkedes desværre ikke.

- Det er dejligt at være en afgørende faktor på holdet, men jeg er lidt ærgerlig over, at de mange mål ikke har kunnet række til en bedre placering i tabellen, siger Martin Koch Helsted til bold.dk.

HB Køge-bomberen sluttede lige med Kjartan Finnbogason på topscorerlisten, og selvom overlevelse i 1. division var det klart vigtigste, havde han også et lille øje på kapløbet med Vejle-angriberen.

- Det vil være forkert at sige, at man ikke af og til skuler til topscorerlisten, for det gør alle angribere, så det ville være løgn at sige andet. Men jeg har haft en større hovedpine, i forhold til at vi skulle sikre os overlevelse hurtigst muligt.

- Efter Nykøbing-kampen, hvor vi sikrede os det, har jeg kigget mere på listen og tænkt, at det kunne være sjovt at nappe den, men når man så endelig går efter det, så kom målene sjovt nok ikke. 

- Mine holdkammerater prøvede at spille mig noget mere. Vi lavede lidt for sjov en aftale om, at de skulle spille mig hver gang, så jeg kunne få scoret, men så let skulle det ikke være, siger Martin Koch Helsted.

Begrænset kollektiv succes

HB Køge sluttede lige over nedrykningsstregen på niendepladsen i 1. division, og det er grunden til, at Martin Koch Helsted er splittet, når han evaluerer sæsonen.

- Det var ikke den sæson, vi ønskede. Vi viste et skyhøjt topniveau, men samtidig et skræmmende lavt bundniveau, og det har været meget kendetegnet for vores sæson.

- De hold, som vi på papiret skulle slå, har vi simpelthen bare ikke vundet over. Samtidig har vi vundet over en del af topholdene, så det har været en mærkelig sæson, hvor meget af det har siddet i hovedet på os, tror jeg.

- Det er, som om noget har blokeret os, når vi har mødt de hold, vi bare skulle slå, og så har vi underpræsteret. I de store kampe, hvor der ikke har været det samme pres, har vi præsteret bedre, og det er et meget godt billede på sæsonen, siger han.

Er det retvisende, at I bliver nummer ni?

- Tabellen lyver ikke, men det skal også siges, at hvis vi havde vundet de sidste tre kampe, havde vi ligget nummer fire. Efter vi sikrede overlevelsen i Nykøbing, havde vi muligheden for at rykke længere op i tabellen, men det formåede vi ikke.

- Jeg synes ikke, vi var det fjerdedårligste hold i rækken, men vi har ikke præsteret bedre, så det er fair, at vi sluttede, hvor vi gjorde. Jeg synes, vi fortjent at overleve i 1. division. Det havde været uhørt, hvis vi var rykket ned, siger Koch Helsted.

31-årige Martin Koch Helsted har kontrakt til sommeren 2022 i HB Køge.

Læs også

HB Køge lejer midt i Fremad Amager

HB Køge henter Marfelt i SønderjyskE

Eddi Gomes forlænger med HB Køge

Vingaards afsked: Jeg er stolt af min karriere

Koch fangede Finnbogason på topscorerlisten

8 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0