2/6 2022

1.500 danske fans: Hjulmand er begejstret

Landstræner Kasper Hjulmand glæder sig til at opleve et fyldt Stade de France med en masse franske og 1.500 danske fans i fredagens landskamp.

Landstræner Kasper Hjulmand glæder sig til at opleve et fyldt Stade de France med en masse franske og 1.500 danske fans i fredagens landskamp.

Når det danske landshold fredag aften spiller årets første Nations League-kamp, bliver det for fyldte tribuner på Stade de France i Paris.

Landstræner Kasper Hjulmand glæder sig til kampen mod de stærke franskmænd, som får massiv støtte i ryggen.

- Det er fedt at skulle spille for et fyldt stadion igen. Det er stort at komme her til Paris og skulle spille foran et fyldet tribuner, siger Hjulmand, som også kan forvente at få opbakning fra 1.500 tilrejsende danske tilhængere:

- Der er en masse danske fans med. Vi er endelig tilbage under normale forhold og kan ikke vente med at komme i gang.

For mindre end en uge siden blev der afviklet Champions League-finale på Stade de France, og her var der særdeles kaotiske tilstande og tilskueruroligheder især ude foran stadion.

Hjulmand er helt tryg ved, at fredagens landskamp forløber under mere normale forhold.

- Jeg så billederne derfra, men jeg har ingen idé om, hvad der skete, og hvorfor problemerne opstod.

- Jeg forventer, at der er styr på det hele i morgen. Vi er ikke bekymrede, men ser bare frem til kampen, siger Hjulmand.

Kampen spilles fredag klokken 20:45.

Læs også

AC foran familieforøgelse: Ude mod Frankrig

Eriksen imponerer Lloris: Blandt de bedste

Deschamps misser DK-kamp grundet dødsfald

Lloris: Danmark har vist hvor stærke de er

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0